Listen over gårder er hentet fra "Norske Gaardnavne".

b.2, s.97   11. 12. Rød søndre og nordre. Udt. rø. -- Rud (2 Gaarde) RB. 300. Nysterudt, Middelrud, Sønsterudt 1557. 1578 (her dog Nøste-). 1617. Søndre og Mellem Røed (GN. 11) og Røed (GN. 12) 1723.1/8, 1/4.
Ruð n., Rydningen.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.97   13. Bogstad. Udt. bó2kksta. -- Buchstadt 1557. Bogstadt
1578. 1617 (med Ødegaarden Pindtzling). Bogstad med Aarnes Engeland, Fundzengen og Prindzlie Skovstykke 1723.1/2. -- Endvidere sees ved Sammenligning mellem ældre Matrikler følgende i Matr. af 1723 anførte Eiendomme at være indgaaede under Gaarden: Strøm (1/4), Heggelien (1/8), Østern Setter (1/8) og Hougsetter (1/8).

Navnet, eller et Navn, som lyder ens i Nutidens Udtale, forekommer foruden her ogsaa i Urskog, i Ullensaker og i Breim i Nordfjord. I Ullensaker (se GN. 32 der) lede de ældre Skriftformer til at antage som 1ste Led
b.2,s.98  det gamle Mandsnavn Baugr; i Urskog (se GN. 26 der) maa efter dem Oprindelsen være en anden. Her og i Breim give de ældre Skriftformer ingen Støtte, og man staar ganske uvis. -- 

Pindtzling, nævnt 1617, eller Prindtzlie, som det heder 1723, maa være det nuv. Pinsle, beboet Sted noget nordenfor Bogstad (se "Forsvundne Navne").
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   14. Bjertnes. Kaldes ta2ngen. -- Berttenis 1617 (laa dengang som Ødegaard under Ris). Biertnes eller Tangen 1723.

Det ældre, nu ei mere brugte Navn har udentvivl her, som andensteds, opr. lydt Bjarknes, Birkeneset, med Ændring af kn til tn, som vanligt efter r og l. Det nuv. Navn Tangen efter Beliggenheden paa Neset vestenfor Sørkedalselvens Udløb i Bogstadvandet.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   15. Solberg. Udt. só2£bær. -- Soelberg 1723.1/8.

Sólbergar, se Kraakstad GN. 25.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   16. Stubberud. Udt. stu2bberú. -- Stubberud 1578 (der hen-
ført til Bærum). OC. 153. 1617 (laa da under Voksen, ligesom endnu
senere, se GN. 27).

*Stubbaruð, se Vestby GN. 69,2.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   17. Venner. Udt. væ2nner. -- Wender 1723.1/8.

Sandsynlig Vinjar, Flt. af vin (Indl. S. 85). Udtalen med nn istedet- for nj i Navne, dannede af dette Ord, er sjelden paa Østlandet, men haves dog ialfald i Venneskaal, GN. 14 i Aas.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   18. 19. Lyse øvre og nedre. Udt. lý2se. -- Liusse øvre og
nedre 1723.1/8, 1/8.

*Lýsa, utvivlsomt opr. Elvenavn, dannet af ljós, Lys. Dette Elvenavn bruges endnu ialfald paa et enkelt Sted, om et Tilløb til Frya i Gudbrandsdalen; men der findes Spor til det paa mange Steder, se især Bd. I S. 61. 74 og Vestby GN. 54. Her kan det tænkes at have tilhørt enten den øvre Del af Sørkedalselven eller "Tverelven", som falder ud i denne mellem Lysegaardene.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   20. Aamot. Udt. å1matt. -- Aamot RB. 301. Aamod 1578 (henført til Bærum). Aamodt 1723.1/4.

Ámót, Aamødet, ved Sørkedalselvens og Langlielvens Sammenløb.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   21. Grøterud. Kaldes grø2ttåmm. -- i Griotæimi RB. 301. Grøttum og Øvre Stubberud 1723 (1700 kaldes den sidste Gaard Østre St.). 1/8.

Grjóteimr, Stengaarden, sms. af grjót og heimr (Indl. S. 52). Formen Grøterud grunder sig vel alene paa en Skrivfeil i en Jordebog fra senere Tid.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   22. Tømte med Brenna. Udt. tø2mmte. bræ1nna. -- Tømbte og Brende 1723.1/4.

*Tuptir, eller maaske allerede i MA. Tymtir (Indl. S. 82), Tomterne. Om Brenna se Indl. S. 45; vi have her den der omtalte stærkt bøiede Form Brenn.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   23. Hadeland. Udt. ha1lann. -- Hadeland Schoug 1723 (maa altsaa da blot have været et Skovstykke). 1/8.

*Haðaland, opkaldet i sen Tid efter et bekjendt Landskab i Nærheden, ligesom det følgende No.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.98   24. Ringerike. Udt. ri2ngeríke. -- Ringeriige 1578 (henført til Bærum). 1617. Ringerige 1723.1/4.

*Ringaríki (Hringa-), Opkaldelsesnavn, ligesom GN. 23.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.99   25. Svartorsæteren.

Af "Svartor", en Art af &bmaapeno;lr, Oretræet (alnus glutinosa).
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.99   26. Finnerud.

Kommer maaske snarest af Plantenavnet Finn, en strid Græsart (Nardus stricta), ogsaa kaldet Finngras, Finnskjæg, Finntop. Det var dog ogsaa nok muligt, at Stamordet -- hvis Navnet er gammelt -- kunde være Mandsnavnet Finni eller Kvindenavnet Finna, eller at det kunde have sin Oprindelse af den finske Indvandring til Norge omkring 1600, der vides at have strakt sig til denne Egn (Nordmarken) og endnu et Stykke vestover, til Aasen mellem Lier og Modum, fremdeles kaldet "Modums Finmark", og hvorefter Rester af finsk Nationalitet endnu have holdt sig paa Solørs Finskog. I sidste Fald maatte Navnet være fra 17de eller 18de Aarh.
 Bla i Norske Gaardnavne
b.2, s.99   27. Voksen. Udt. vå2kksen. -- Vexin Reg. 119, 1445. Woxenn 1557. 1578. Woxßenn 1617. Woxen med Stubberud 1723.1/1.

*Vágsin, sms. af vágr m., Vaag, og vin. Hvad der her er kaldet "Vaagen" og har givet Anledning til Navnet, kunde være den østligste Del af Bogstadvandet, der ved et Par Nes er delvis adskilt fra den større, vestlige Del. Det var dog tænkeligt, at Vágr kunde have været gammelt Navn paa
hele Bogstadvandet. "Vaag" heder endnu et Vand i Enebak, i Mosselvens Vasdrag (mærk ogsaa Steinvaagen, Fjeldvand i S. Fron). -- Det 1723 anførte Stubberud er GN. 16 ovfr.
 Bla i Norske Gaardnavne